Forside Hvad er Food Focus

Hvad er Food Focus?

Arketyper og forbrugere

Kort fortalt

Food Focus er et analysekoncept med forbruger- og markedsanalyser udviklet specifikt til at give forbrugerindsigt og viden på fødevareområdet.  

Formålet med Food Focus

Food Focus kan anvendes som et værktøj til: 

  • At forstå forbrugerne og deres behov
  • At udvikle og markedsføre fødevarer, der har relevans for forbrugerne
  • At skabe kommunikation, der har effekt, fordi den giver mening set med forbrugernes øjne
  • At skabe viden og indsigt, der kan indgå i strategiske beslutninger og samtidig opbygge virksomhedens kompetencer til forbrugerindsigt 

Vigtige egenskaber ved Food Focus 

Analysekonceptet Food Focus rummer en unik segmentering baseret på forbrugernes holdninger til fødevarer. Forbrugerne over 15 år kan inddeles i ni forskellige segmenter - arketyper - efter deres holdninger til fødevarer. Det er arketyper, som går på tværs af køn og alder. Med ni arketyper, der er vidt forskellige, er det muligt at forstå, arbejde med og håndtere forbrugernes forskelligheder på fødevareområdet i praksis, fordi 9 arketyper er langt mere overskuelige end millioner af individuelle forbrugere. Som forbruger har vi hver en arketype, som vi ligner mest, men det betyder langt fra, at vi er ens. Der er stadig plads til forskelligheder inden for hver arketype.

Food Focus går både i bredden og i dybden

Food Focus kan generere viden, såvel i bredden som i dybden, ved at kombinere det store data- og erfaringsmateriale, som Food Focus er funderet på, med kvalitative undersøgelser. Vi har stor erfaring med eksempelvis at afholde fokusgrupper med deltagere, der repræsenterer bestemte arketyper. På denne måde rummer Food Focus mulighed for både at opnå indsigt på markeds-, gruppe- og individniveau. Hermed får du såvel tal som "levende fortællinger" fra din målgruppe, og kan sammenholde den kvalitative indsigt med viden om målgruppe og markedet som helhed. 

Marked, målgruppe, arkertyper, individer


Grundantagelsen i Food Focus

Food Focus er en segmentering specifikt indenfor fødevarer, fremfor en generel livsstilssegmentering. Tanken bag dette er, at mennesker adskiller sig i deres holdninger, værdier og vaner indenfor forskellige interessefelter - det være sig indenfor fødevarer, kultur, sport, politik, natur osv. Dit fødevareforbrug hænger netop ikke nødvendigvis sammen med dit engagement i fx politik.

Læs mere om grundlaget for Food Focus og værdien af Food Focus