Postal undersøgelse
En postal undersøgelse er en metode til at indsamle kvantitative data, hvilket sker via et postudsendt, skriftligt spørgeskema. Undersøgelsen har typisk følgende forløb: Det skriftlige spørgeskema udarbejdes, testes, trykkes og udsendes til de personer, der deltager i undersøgelsen. Herefter svarer respondenterne og indsender skemaet til Jysk Analyse. Der rykkes evt. for yderligere besvarelser. De returnerede skemaer scannes og samles i en database, hvorefter data efterbehandles og afrapporteres i den form kunden ønsker.
Udbytte
Udbyttet ved et postalt spørgeskema er at:
- Man får mange svar fra mange mennesker, samtidig med at den gennemsnitlige interviewpris er forholdsvis lav, hvis målgruppen er stor
- Man har mulighed for at få svar på mange spørgsmål
- Man kan få svar på spørgsmål også af mere personlig art i et spørgeskema, da den enkelte deltagers anonymitet sikres totalt, hvilket giver en vis sikkerhed for oprigtige/ærlige svar fra respondenten
- Respondenterne har mulighed for at udfylde spørgeskemaet i deres eget tempo, og når de har tid, hvilket øger chancerne for at få nuancerne med



