Kvantitativ undersøgelse
Kvantitative undersøgelser anvendes til at kortlægge en gruppe af personer på en række ensartede kvantificerbare variable. De kan fx anvendes til at fastsætte størrelsen eller omfanget af bestemte handlemåder, forudsætninger og holdninger. Kvantitative analyser besvarer typisk spørgsmål som ”hvor mange” og ”hvor meget”. Fx: Hvor mange kender mærket xxx? Kvantitative analyser kan foregå via eksempelvis telefoninterview, online spørgeskema, postalt spørgeskema og hall test.Ved brug af kvantitativ metode opnår du viden på det manifeste niveau om en bred og repræsentativ skare af personer. Data kan således kvantificeres og resultaterne generaliseres. Kvantitative undersøgelser anvendes endvidere ofte til at teste foruddefinerede hypoteser og er dermed ikke af eksplorativ karakter
Udbytte af kvantitativ analyse
- Giver adgang til information fra en bred og repræsentativ skare af personer
- Giver mulighed for at generalisere resultaterne
- Giver mulighed for at teste foruddefinerede hypoteser
- Afdækker data på det manifeste niveau



